Hvad er en fractional digital marketing leder?

I denne guide forklarer jeg, hvordan en fractional model adskiller sig fra bureau og freelancere, og hvornår den kan give mening for din virksomhed.

Steen S. Grønfeldt
12. april 2026 6 min læsning
fractional

Mange SMV’er (her tænker jeg på virksomheder med 5 til op imod 50 ansatte) kender til problemet: I har brug for en erfaren digital marketing leder, men budgettet rækker ikke til en fuldtidsansættelse. Og bureauet? Det koster hurtigt lige så meget som en fuldtidsansat, og de vil aldrig rigtigt lære jeres forretning ordentligt at kende.

Der findes en tredje vej - og den er fractional.

En fractional leder er en erfaren, senior generalist - ofte også specialist på flere områder - der arbejder for jeres virksomhed på konsulentbasis - typisk 1-2 dage om ugen - men med det fulde strategiske ansvar. I mit tilfælde er området digital marketing, herunder aktivering, implementering, analyse, projektledelse og produktion. Tænk på det som at få en erfaren digital marketingchef til en brøkdel af prisen. På dansk har jeg valgt at oversætte det til brøkvist.

I denne guide forklarer jeg, hvad modellen indebærer, hvordan den adskiller sig fra bureau og freelancere, og hvornår den kan give mening for din virksomhed.

Hvad betyder "fractional" - og "brøkvis"?

Ordet "fractional" kommer fra engelsk og betyder ganske enkelt "en brøkdel af". I forbindelse med erhvervslivet bruges det om ledere og specialister, der deler deres tid mellem flere virksomheder - i stedet for at være dedikeret til én arbejdsgiver på fuld tid.

Konceptet startede i USA, hvor særligt fractional CMOs (Chief Marketing Officers) har været udbredt i tech-startups og scale-ups i over et årti. I de seneste år er modellen vokset eksplosivt i Europa - og nu er den ved at finde fodfæste i Danmark.

Jeg kalder det "brøkvis" - fordi det præcist beskriver modellen: Du får en brøkdel - f.eks. en femtedel eller to femtedele - af en senior leders tid, men til gengæld får du hele kompetencepakken. En fractional leder tænker og handler som en del af jeres team og ledergruppe - bare i færre timer. Det er ikke deltid i traditionel forstand - deltid er typisk et funktionærlignende ansættelsesforhold, hvor fractional er faktureret.

Kort sagt:

En fractional digital marketing leder er en senior marketingprofessionel, der arbejder strategisk for din virksomhed på deltidsbasis (typisk 1-2 dage/uge), med fuldt ansvar for digital strategi, eksekvering og resultatmåling - uden de faste omkostninger ved en fuldtidsansættelse.

Jeg valgte selv at blive fractional efter mere end 13 år i ”corporate” - de seneste 5 år i Bang & Olufsen – hvor jeg følte, at der var for meget snak (læs møder) og for lidt handling. Jeg kan godt lide at få ting til at ske, når man altså godt ved, hvad der skal til. At få ting gjort uden, at der går for meget politik i den. Get Shit Done som vi sagde, da jeg var i Jabra.

Min idé var at overføre noget af al den erfaring jeg har fra en lang, digital karriere til de mindre, danske virksomheder, der ikke har de samme muligheder som de store.

Bureau vs. freelancer vs. fractional - hvad er forskellen?

Når en SMV mangler digitale marketing-kompetencer, er der typisk tre veje: Hyre et bureau, finde en freelancer eller ansætte en fractional leder. Ingen af modellerne er objektivt "bedst" - det afhænger af jeres situation. Men forskellene er væsentlige.

OmrådeBureauFreelancerFractional leder
Strategisk ansvarBegrænset - udfører opgaverNej - løser enkeltopgaverJa - ejer strategien
ForretningsforståelseOverfladiskVariererDyb - del af teamet
FleksibilitetKontraktbundetHøjHøj - skalér op/ned
Pris (typisk/måned)15.000-50.000+ kr.5.000-20.000 kr.15.000-35.000 kr.
KontinuitetSkiftende kontaktpersonerRisiko for at forsvindeFast person i teamet
SenioritetsniveauBlandet (junior udfører)VariererAltid senior
Intern integrationEkstern leverandørEkstern leverandørDel af teamet

Et bureau er stærkt, når du har brug for specialister i en afgrænset disciplin - fx Google Ads-kampagner eller grafisk produktion. Men bureauer kender sjældent din forretning dybt nok til at prioritere rigtigt. Du ender med at betale for account managers, der koordinerer juniormedarbejdere - og du er altid "kunde nr. 47" i køen.

En freelancer er billigst og mest fleksibel, men leverer typisk taktisk eksekvering - ikke strategisk ledelse. De laver opgaven, men de ejer ikke resultatet. Og hvis de får et bedre tilbud, er de væk.

En fractional digital marketing leder kombinerer det bedste: Du får en senior person med strategisk overblik, der kender din forretning indefra - men til en brøkdel af prisen på en fuldtidsansat. Vedkommende deltager i jeres møder, styrer bureauer og freelancere, og tager ansvar for at jeres marketing rent faktisk leverer resultater.

Hvornår giver en fractional digital marketing leder mening for en SMV?

Modellen er ikke for alle. Men den er oplagt hvis din virksomhed genkender sig selv i en eller flere af disse situationer:

I bruger penge på marketing - men ved ikke om det virker.

I har måske Google Ads kørende, poster på LinkedIn og har et bureau der laver noget SEO. Men ingen har det samlede overblik, og I kan ikke svare på hvad der rent faktisk driver leads og omsætning.

I har ikke råd til en fuldtids marketingchef.

En dygtig Head of Marketing koster 600.000-900.000 kr. om året plus pension, ferie, frokostordning og alt det andet. Det giver sjældent mening for en virksomhed med under 50 ansatte.

I er vokset fra at "gøre det selv".

Direktøren eller en administrativ medarbejder har stået for marketing "ved siden af". Men nu er virksomheden vokset, og de digitale kanaler kræver en professionel tilgang.

I har brug for en digital strategi - ikke bare taktik.

Jeres marketing mangler retning. I gør lidt af hvert, men der er ingen rød tråd, ingen prioritering og ingen klar forbindelse mellem marketing og forretningens mål.

Hvad koster det - sammenlignet med en fuldtidsansat?

Lad os se på de reelle tal. Mange SMV-ejere sammenligner kun lønnen - men glemmer de skjulte omkostninger ved en fuldtidsansat.

OmkostningFuldtidsansat leder af marketingFractional leder af marketing (1-2 dage/uge)
Grundløn / honorar45.000-65.000 kr./md.15.000-35.000 kr./md.
Pension (typisk 8-12%)3.600-7.800 kr./md.Inkluderet
Ferie (5-6 uger om året) eller 12,5%5.600-8.200 kr./md.Inkluderet
Frokost, forsikring m.m.2.000-3.000 kr./md.Inkluderet
Rekruttering (headhunter)80.000-150.000 kr. (engangsbetaling)0 kr.
Opsigelsesperiode1-3 måneder1 måned (typisk)
Risiko ved fejlansættelseHøj (6-12 mdr. tabt)Lav (prøv 1-2 mdr.)
Samlet årlig omkostning760.000-1.100.000+ kr.180.000-420.000 kr.

Bemærk: Tallene er baseret på typiske danske markedsforhold for en marketing leder med 10-20+ års erfaring. En fractional model koster typisk 25-40% af en fuldtidsansat - men du får den samme senioritet og det samme strategiske overblik.

Der er et andet aspekt som sjældent nævnes: tid til impact. En ny fuldtidsansat bruger typisk 1-3 måneder på at forstå virksomheden og komme op i gear. En fractional leder er vant til at komme hurtigt ind, analysere og prioritere - fordi det er præcis det, de gør professionelt. Du kan forvente de første konkrete resultater inden for den første måned.

Case: Sådan ser et typisk samarbejde ud

Lad os gøre det konkret med et eksempel der ligner en af de virksomheder jeg arbejder med hos Brøkvis | Digital.

Forestil dig en dansk, global B2B-virksomhed med 40 ansatte. De sælger og producerer maskiner, har en hjemmeside i Wordpress, der trænger til kærlighed og bruger ca. 8.000 kr. om måneden på Google Ads - uden at vide om det virker. Ejerne har selv stået for marketing og fået hjælp fra et digital bureau og en freelancer. Freelanceren er stoppet og bureauet kører bare på en fast retainer og sender en rapport en gang om måneden.

Måned 1: Overblik og fundament

Som fractional digital marketingleder starter jeg med en digital audit: Hvad virker, hvad gør ikke, og hvor er de lavthængende frugter? Resultatet er en prioriteret handlingsplan og et dashboard der viser de vigtigste KPI'er.

Måned 2-3: Strategi og eksekvering

Nu lægges den digitale marketing strategi - med klare mål, kanalvalg og budgetfordeling. Google Ads-kontoen optimeres. SEO-arbejdet sættes i gang. Hjemmesiden opdateres med konverteringsfokus. Når der er brug for specialister (fx et Wordpress-bureau eller content creators), projektleder jeg dem. I mange tilfælde vil jeg bruge digitale agenter (AI) til at researche og lave nye udkast til indhold til content marketingstrategien.

Måned 4+: Drift og optimering

Samarbejdet skifter til løbende drift: Ugentlige eller 14-dages møder, månedlig rapportering, kontinuerlig optimering. Jeg deltager i relevante team-møder og sikrer at marketing understøtter forretningens mål.

Resultatet? Virksomheden har nu en professionel digital tilstedeværelse, et klart overblik over hvad der virker og hvad der skal ske, og en erfaren sparringspartner til ledergruppen - til en samlet månedlig omkostning på 15.000-30.000 kr. Det er under halvdelen af hvad en fuldtidsansat ville koste.

Spørgsmål om fractional marketing

Er det ikke bare en konsulent med et fancy navn?

Nej. En traditionel konsulent laver en rapport og tager hjem. En fractional leder er en integreret del af dit team. De tager ansvar for resultaterne - ikke bare for at levere en PowerPoint.

Kan vi ikke bare bruge et bureau i stedet?

Det kan I godt - og i nogle tilfælde er det det rigtige valg. Men et bureau erstatter ikke strategisk ledelse. En fractional leder kan faktisk gøre jeres bureau-samarbejde bedre, fordi de ved hvad de skal bede om og kan holde bureauet ansvarligt.

Hvor mange timer om ugen taler vi?

Typisk 8-16 timer om ugen (1-2 dage). Nogle starter med 1 dag og skalerer op. Andre har brug for intensiv indsats i starten (2-3 dage) og trapper ned til vedligeholdelse (0,5-1 dag). Modellen er fleksibel.

Hvad sker der hvis vi vokser og har brug for en fuldtids person?

Så ansætter I én. En god fractional leder hjælper jer med at finde og onboarde den rigtige profil - og sikrer en smidig overgang. Det er faktisk en af de mest værdifulde ting en fractional leder kan gøre: Bygge fundamentet så en fuldtidsansat kan overtage.

Er det ikke risikabelt at vores marketing afhænger af én ekstern person?

Mindre risikabelt end alternativerne. En fuldtidsansat kan sige op med 1-3 måneders varsel. Et bureau kan miste den dygtige medarbejder der kendte jeres konto. En fractional leder dokumenterer alt og bygger processer der kan overdrages.

Er en brøkvis digital marketing leder det rigtige for jer?

Modellen passer ikke til alle. Hvis I har brug for en junior der poster på Instagram, er en freelancer billigere. Hvis I har et marketingbudget på flere millioner og en kompleks organisation, giver en fuldtidsansat mere mening.

Men hvis I er en dansk SMV der:

  • Bruger penge på digital marketing uden klart overblik
  • Mangler strategisk digital ledelse i jeres ledergruppe
  • Ikke har budget til (eller behov for) en fuldtids marketingchef
  • Vil have senioritet og erfaring fra dag ét

...så er den brøkvise model værd at undersøge.

Vil du vide om en brøkvis digital leder passer til jer?

Book en uforpligtende samtale, så taler vi om jeres situation - og om modellen giver mening for netop jer.